BLIV MEDLEM

BLIV EN DEL AF KARLSLUNDE ESPORT

Sådan bliver du medlem

Første skridt er at udfylde vores formular til holdforespørgsel.

Når du udfylder formularen, må du meget gerne give os så mange oplysninger som muligt om spilleren. Det hjælper os med at vurdere, hvilket hold der vil passe bedst

Skriv gerne:

  • Alder
  • Gamernavn
  • Spil og nuværende niveau
  • Rank, hvis det er relevant
  • Tidligere erfaring med spillet
  • Erfaring fra andre esportshold eller turneringer
  • Hvilke dage spilleren har mulighed for at træne
  • Andre oplysninger, som kan hjælpe os med at finde det rette hold

Når der bliver en ledig plads, som passer til spillerens alder, niveau og muligheder for at træne, tilbyder vi som udgangspunkt én eller to prøvetræninger.

Inden prøvetræningen bliver spilleren oprettet i Holdsport og tilknyttet det relevante hold. Oprettelsen er nødvendig i forbindelse med prøvetræningen, men betyder ikke, at spilleren allerede er blevet medlem eller skal betale kontingent.

Prøvetræningerne giver både spilleren, familien, træneren og klubben mulighed for at vurdere, om holdet er det rigtige match.

Efter prøvetræningerne sker der én af to ting:

  • Hvis spilleren ønsker at begynde, og træneren og klubben vurderer, at holdet er det rette match, får spilleren officielt pladsen på holdet. Herefter sender Holdsport automatisk en opkrævning på kontingent.
  • Hvis spilleren ikke ønsker at begynde, eller holdet alligevel ikke viser sig at være det rette match, bliver spilleren slettet fra holdet og Holdsport igen.

Det er gratis og uforpligtende at udfylde en holdforespørgsel og deltage i prøvetræningerne. Man bliver først officielt medlem af Karlslunde Esport, når prøvetræningerne er gennemført, alle parter har sagt ja, og spilleren har fået en fast plads på holdet.

Ledige pladser og ventelister

Vi har mange forskellige hold, og situationen kan variere fra hold til hold. Nogle hold har ledige pladser, mens der kan være venteliste til andre.

Selvom der er ventetid på ét bestemt hold, kan vi måske tilbyde en plads på et andet hold, som passer til spillerens alder og niveau. Derfor må du meget gerne sende en forespørgsel og fortælle lidt om spilleren.

Vi kan ikke altid oplyse præcist, hvor lang ventetiden er. Det afhænger blandt andet af ledige pladser, spillerens alder og niveau samt mulighederne på de enkelte træningsdage.