KARLSLUNDE ESPORT

VI STYRKER FÆLLESSKABET GENNEM ESPORT

HVORDAN STARTEDE VI?

Det hele startede i maj 2019 med en god idé, og derfra skulle der undersøges muligheder for lokaler m.m. I februar 2020 blev Karlslunde Esport stiftet som forening. I maj 2020 startede vi op med online undervisning, da Corona-situationen gjorde, at vi ikke måtte opholde os i lokalet. I juni 2020 blev lokalet endelig taget i brug og det sociale samvær mellem spillere og trænere blev en realitet. Der har været stor interesse for foreningen og ikke mindst Esport. I dag har vi ca. 50 medlemmer og allerede en del på venteliste.

HVOR HAR VI LOKALER?

Karlslunde Esport har lokaler på 3. sal i Karlslunde Hallen, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde

Lokalerne er udstyret med gamer setups med alt fra PC, skærme, headsets, mus og gamerstole. Der er mulighed for at låne foreningens udstyr, men vi anbefaler dog, at man selv medbringer eget headset, tastatur og mus.

HVAD HAR VI FOKUS PÅ?

Hos os kan de unge mennesker mødes og træne esport under kyndig vejledning fra nogle gode trænere og hjælpetrænere. Vores træninger fungerer på samme måde, som enhver anden foreningssportsgren. Spillerne træner sammen hver uge med en god blanding af teori og praksis. Der er fokus på kommunikation, socialt samvær samt mental og fysisk sundhed. Spillerne får mulighed for at udvikle sig i fællesskab – både socialt og ikke mindst spillemæssigt.

HVEM STÅR FOR FORENINGEN?

Karlslunde Esport er en forening under Karlslunde Idrætsforening, der drives af frivillige bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, trænere og hjælpetrænere.

Vi er altid på udgik efter flere ildsjæle, der ønsker at gøre en forskel for det frivillige foreningsliv. Vores motto er “hellere mange der laver lidt, end få der laver meget”. Hvis du ønsker at blive en del af foreningens frivillige arbejde, så er der flere muligheder som træner, hjælpetræner eller i de forskellige udvalg.

VORES SPONSORER