Suveræne SpeTo: Karlslunde Esport tager DM-guld ved Gamebox Festival
Efter at have sikret sig titlen som Sjællandsmestre, var selvtilliden i top, da Karlslunde Esport SpeTo drog til Gamebox Festival i Herning. Her mødtes foreninger fra hele landet til Esportligaens Danmarksmesterskab, og Karlslunde-drengene levede i den grad op til forventningerne: En stensikker 2-0 sejr i finalen sikrede guldmedaljerne på Niveau C.
Gamebox Festival danner hvert år rammen om en kæmpe fest for den danske bredde-esport. Her esports foreninger fra alle afkroge af landet for at dyste, dele deres passion for gaming og finde ud af, hvem der har landets skarpeste foreningshold. I år var Karlslunde Esport stærkt repræsenteret i Counter-Strike 2 af holdet SpeTo.
SpeTo-truppen, som består af Sebastian “L1on”, Daniel “dan1xos”, Sebastian “Sabsy”, William “Sketch”, Ravn “Wumba_Ravn” og Nohr “NORF”, ankom til det jyske med en frisk Sjællandsmester-titel i bagagen. Og formen var i den grad taget med over Storebælt.
Iskold dominans og tætte opgør Turneringen igennem viste drengene fra Karlslunde, at de havde lagt de helt rigtige taktikker hjemme i klublokalet. De leverede den ene stærke præstation efter den anden mod de øvrige hold. Holdet leverede blandt andet udraderinger af hold som Tommerup, Amager Cobras og Superheros Cubs med knusende cifre som 13-2, 13-3 og 13-4.
Helt vildt blev det på Mirage mod FGUSV Esport, hvor SpeTo lukkede kampen med et rent æg i en 13-0 sejr. Her spillede “dan1xos” en fuldstændig vanvittig kamp og noterede sig for en svimlende K/D-ratio på hele 7.67.
Men holdet beviste også, at de kan bevare overblikket, når modstanden bider fra sig. I et uhyre spændende opgør mod Skjern E-sport CS2 Contenders på Ancient, måtte Karlslunde-drengene finde storspillet frem. Med “L1on” i front, der leverede flotte 23 kills, sikrede holdet en vital 13-11 sejr, der understregede deres mentale overskud.
Gennem hele turneringen har holdets styrke været, at alle spillere har steppet op. Mens “sabsy”, “dan1xos” og “L1on” på skift har toppet scoreboards, har “Sketch”, “Wumba_Ravn” og “NORF” leveret den uundværlige holdindsats, der får et hold til at hænge sammen som en enhed.
Guldet hjem til Karlslunde Kulminationen på en fantastisk weekend i Herning kom i finalen, hvor SpeTo ikke levnede modstanderne en chance. Med to overbevisende map-sejre lukkede de finalen 2-0 og kunne lade sig hylde som Danmarksmestere på Niveau C.
Resultatet er et stolt øjeblik for Karlslunde Esport. Det viser med al tydelighed værdien af det lokale foreningsliv, hvor der er plads til fællesskab, udvikling og kammeratskab – og at man med stærkt sammenhold kan nå hele vejen til tops, når man mødes med ligesindede fra resten af landet.
Stort tillykke til SpeTo med guldet og den flotte titel!
Vejen til Guldet: Kampoversigt og Resultater
Karlslunde Esport SpeTo gik ubesejret gennem hele turneringen. Herunder er et overblik over holdets kampe og overbevisende resultater mod de andre danske foreningshold.
Gruppespil
-
Fredag 20:00 – Gruppekamp 1: Karlslunde Esport SpeTo vs. Skjern Esport Contenders | 13 – 3
-
Fredag 21:00 – Gruppekamp 2: Karlslunde Esport SpeTo vs. Amager Cobras | 13 – 2
-
Fredag 22:00 – Gruppekamp 3: Karlslunde Esport SpeTo vs. Superheroes Cubs | 13 – 10
-
Lørdag 10:00 – Gruppekamp 4: Karlslunde Esport SpeTo vs. Tommerup Indigo Emerald | 13 – 2
-
Lørdag 11:00 – Gruppekamp 5: Karlslunde Esport SpeTo vs. FGUSV Esport | 13 – 0
Slutspil
-
Lørdag 20:00 – Semi-finale: Karlslunde Esport SpeTo vs. Skjern E-sport CS2 Contenders | 13-11 / 13-3
-
Søndag 10:00 – Finale: Karlslunde Esport SpeTo vs. Tommerup – INDIGO RUBY | 13-6 / 13-4

